Picture of Lars Thorsø
Lars Thorsø

Værkfører hos Sørby Autocenter

Er du kørt galt? Hvad nu?

At køre galt kan være en skræmmende oplevelse, og det er ikke altid nemt at vide, hvordan man skal reagere. Denne guide er lavet til at hjælpe dig gennem hele processen trin for trin, så du kan håndtere situationen så effektivt og sikkert for alle parter som muligt.

Umiddelbart efter ulykken

Bevar Roen

Bevaring af roen hjælper dig med at tænke klart og handle rationelt. Panik kan forværre situationen og påvirke din evne til at træffe sikre beslutninger.

Sådan skal du reagere i sekunderne efter ulykken

1. Sæt havariblinket til, ved at trykke på trekantsknappen.

2. Hvis bilen stadig kan køre, så sørg bedst muligt at køre bilen ”i sikkerhed”. Det vil sige væk fra vejen hvis muligt, især på motorvejen, men pas på! Orientér dig og undgå harmonikasammenstød. Når du er kommet så sikkert væk fra vejen som muligt, også selvom du skal køre op på fortovet, så sluk motoren helt på bilen.

3. Hvis bilen ikke kan køre, så bliv i bilen til du er 100% sikker på at du/i kan forlade bilen uden at være i fare.

4. Spørg om alle er OK i bilen og få klart svar fra alleRing 112 hvis nogen er kommet alvorligt til skade. Små eller mindre børn kan blive bange og græde. Det er vigtigt at huske gråd ikke er lige så vigtig som sikkerhed i denne situation. Hvis ingen er i direkte livsfare, så er det vigtigt at få sikret området og situationen. Selv brækkede knogler kan ikke blive healet lige nu, det handler om at der ikke skal ske mere. Forlad bilen hvis ingen har brug for akut førstehjælp og gå til trin 6.

5. Hvis nogen har brug for akut førstehjælp, så vær sikker på at du har kontaktet 112. Hvis du er alene med tilskadekomne, så ring eventuelt op på højtaler, imens du hjælper. Yd kun førstehjælp allerede, hvis nogen er i akut livsfare.

6. Tag 20 sekunder til at trække vejret og sænke dit blodtryk, der kommer umiddelbart efter de fleste uheldssituationer et sus af adrenalin gennem kroppen.

7. Hvis der er en anden person eller bil involveret i uheldet, så fortæl dem at du lige skal bruge nogle sekunder til at falde ned, spørg om den anden person og andre i deres bil er OK og anbefal den anden person til også lige at trække vejret. Sørg for at der er ringet 112 hvis der er alvorlig personskade i den anden bil.

Hvis en eller flere personer i en anden bil er i akut livsfare, så er det vigtigt, at du alligevel først gør næste trin (8) inden du går i gang med førstehjælp. Sørg for at der er ringet 112, ellers så ring 112 op imens du sætter trekanten op, eller endnu bedre, bed en anden person om det hvis du kan.

8. Begynd at sikrer området, opstil advarselstrekant og sørg for at alle parter i ulykken er så sikre fra yderligere fare, som de kan være.

9. Hvis der ikke er alvorlig personskade, men større skade på en af de involverede biler. Så ring til politiet (på 114). At have politiet til stede, giver en roligere situation og en rapport som du og forsikringen kan bruge som bevis for ulykken.

Sikkerhed først tjekliste:

  • Stop bilen
  • Tænd advarselsblinkene: Dette signalerer til andre bilister, at der er sket en ulykke, og at de skal være forsigtige.
  • Kør herefter i sikkerhed, når du er sikker på at der er fri bane: Det er vigtigt at fjerne din bil fra kørebanen, hvis det er muligt, for at undgå yderligere ulykker.
  • Spørg om alle i bilen er OK og få klart svar, tjek mindre børn for alvorlige skader
  • Træk vejret i op til 20 sekunder. Hvis nogen afbryder, så fortæl dem du lige skal trække vejret.
  • Sikrer at andre deltagere i ulykken er OK. Hvis ikke det er en soloulykke. Tal ikke om skyld og forsøg at blive enige om at få sikret situationen først. Forsøg ikke at forværre situationen hvis nogen er sur eller utilfreds.
  • Sikr området med advarselstrekant. 50 meter før ulykken, i kørselsretningen på almindelig vej og 100 meter før på motorvejen med skiltet stående i nødsporet.
  • Ring til politiet (114) ved større skader på bilen. Eller hvis en anden fører i uheldet ikke er faldet til ro.
 

Undersøg omstændighederne og tag det rette valg

Her er nogle forhold der kan kræve at du skal tage særlige beslutninger:

  • Mindre skader? Forsøg at forløse situationen så hurtigt som muligt, tænk på din selvrisiko og vurdér om der er så lille et mærke eller ridse, at det er billigere at udveksle oplysninger og klare situationen senere.
  • Særligt dårligt vejr? At forblive i bilen, kan være den sikreste handling i dårligt vejr eller tæt trafik.
  • Personskader? Det er afgørende at kontrollere for skader, for at sikre, at alle får nødvendig medicinsk hjælp så hurtigt som muligt. Dog ikke på bekostning af sikkerheden omkring situationen, bring ikke dig selv eller andre i yderligere fare, for at hjælpe en anden.

Hvad bør du altid have i bilen?

Førstehjælpskasse: Den større der Indeholder essentielle forsyninger til behandling af mindre og lidt større skader.

Advarselstrekant: Bruges til at advare andre bilister om en ulykke eller et stoppet køretøj. Det er et LOVKRAV at bruge en advarselstrekant ved uheld.

Reflekterende sikkerhedsvest: Øger din synlighed, især hvis du skal forlade bilen i mørke eller ved dårlig sigtbarhed.

Nødhammer med seleskærer: Til at komme ind i biler hvor døren ikke er muligt og få personer ud når man ikke kan nå knappen til selen.

Tykke tæpper og redningstæpper (alutæppe): Det er altid godt at have, i tilfælde af dårligt vejr, som hovedstøtte og i førstehjælpssituationer hvor kropsvarmen er i fare.

Lommelygte: Nyttig ved uheld i mørket især også til at kunne vurdere personskade og tage bedre billeder til forsikringen. Overvej en model med lang batterilevetid eller en hånddrevet type.

Powerbank til telefonen: Afgørende for at kunne kontakte nødhjælp og andre nødvendige parter. Sørg for at bruge den regelmæssigt i bilen, så du er sikker på at der er strøm på den.

Lille kompakt brandslukker: I tilfælde af små brande, især motorbrande, kan en lille brændslukker være livreddende.

Skraber og sneskovl: Især vigtig i vintermånederne for at rydde sne og is fra dit køretøj eller hvis døre er dækket af en snedrive.

Energigel og langtidsholdbare snacks: Vigtigt, især hvis du bliver strandet et stykke tid og hvis du har børn, bliver situationen lettere, hvis du kan dele ud af noget.

Kontaktoplysninger til forsikring: Så du hurtigt kan kontakte dit forsikringsselskab efter en ulykke. At have et visitkort eller andet i handskerummet er en god ide.

Lille kørejournal eller noteblok og pen: Nyttigt til at indskrive detaljer om en ulykke, herunder dato, tid, sted, og kontakt oplysninger for de involverede parter.

Værktøjssæt: Grundlæggende værktøjer til mindre reparationer eller tilpasninger.

Reservehjul, donkraft og hjulnøgle: Essentielt for at kunne skifte et punkteret dæk.

Efter du har sørget for sikkerheden 

Dokumentér ulykken

  • Tag fotos: Dokumentation er nøglen. Fotos kan hjælpe forsikringsselskaber og, om nødvendigt, politiet med at forstå, hvad der skete. Tag billeder af både skaderne, men også af vejen og området det skete, hvis du kan i sikkerhed.
  • Notér detaljer: At skrive ned, hvad der skete lige efter ulykken, kan sikre en nøjagtig gengivelse af hændelsen.

Udveksl oplysninger

  • Med den anden part: Udveksling af oplysninger er essentielt for forsikringsprocessen. Det er også juridisk påkrævet i mange tilfælde. Notér også nummerpladen på alle biler involveret, også eventuelle vidners.
  • Undgå skyldspørgsmål: Diskussion om skyld kan føre til argumenter og juridiske problemer. Det er bedst at lade forsikringsselskaberne håndtere dette. Forsøg at holde dig objektivt til situationen og kom igennem den hurtigt og effektivt.
 

Efter ulykken og dokumentation

Kontakt Forsikringsselskabet

  • Ring til dit forsikringsselskab: Jo før du indgiver et krav, jo hurtigere kan processen med at reparere din bil begynde.
  • Giv alle detaljer: Fuldstændige og nøjagtige informationer vil hjælpe med at sikre, at dit krav behandles effektivt. Du kan altid sende billeder og fysiske beviser senere.
  • Bilreparation og værksted

    • Find et værksted: Et autoriseret værksted garanterer, at din bil repareres korrekt, og at arbejdet overholder alle standarder.
    • Transport af bilen: At arrangere bugsering forhindrer yderligere skader på bilen.
    • Nogle værksteder klarer sagen med din forsikring. Som del af værkstedskæden AutoPartner er vi certificerede i at kommunikere skadedelen af forsikringssager for vores kunder. Tag altid billeder på stedet, men vi udfører også en detaljeret rapport af skader til dit forsikringsselskab.

Hold styr på kommunikationen efter

  • Dokumentér alt: Det er vigtigt at holde styr på alle dokumenter og korrespondance i forbindelse med ulykken. Fra forsikringsselskaber og værkstedet. Det kan være afgørende, hvis der opstår uoverensstemmelser.
 

Råd til efter ulykker

Mentalt helbred

  • Tag hånd om dig selv: Det er normalt at føle sig rystet efter en ulykke. Tal om ulykken med familie, veninder eller venner. Søg støtte, hvis du oplever vedvarende angst eller stress og kontakt din læge. Et uheld, lige meget hvor stor, kan være en ubehagelig oplevelse og oplevelsen kan ligge længe i underbevidstheden.

Lær af erfaringen

  • Reflektion: Overvejelse af, hvad der kunne have været gjort anderledes, kan hjælpe dig med at forberede dig bedre til fremtidig kørsel. Var der nogle særlige vejrforhold der fremprovokerede skaden? Var du opmærksom på situationen? Var der en særlig kørselsadfærd du kunne have undgået enten hos dig selv eller i forhold til andre.
  • Sikkerhedskurser ved vinterforhold: Et vinterkørekursus kan forbedre dine evner og forberede dig bedre på fremtidige udfordringer.
Lad os hjælpe dig med din bil

Send en forespørgsel

Citroen C1

....

Send en forespørgsel

Fiat Doblo

....

Send en forespørgsel

VW Up

....

Send en forespørgsel

VW Up

....

Send en forespørgsel

Toyota Proace

....

Send en forespørgsel

Toyota Auris

....

Send en forespørgsel

Mercedes B-klasse

....

Send en forespørgsel

Iveco Daily

....

Send en forespørgsel

Hyundai i10

....

Send en forespørgsel

Ford Transit

....

Send en forespørgsel

Ford Transit Connect

....

Send en forespørgsel

Fiat 500

....

Send en forespørgsel

Toyota Aygo

....

Send en forespørgsel

Mercedes Sprinter

....