Forårsklargøring af bil
Lars Thorsø
Lars Thorsø

Værkfører hos Sørby Autocenter

Gode råd til at gøre din bil klar til forår og sommer

Her er en omfattende guide, der vil hjælpe dig med at sikre, at din bil er i topform til sommersæsonen.

Den hårde sæson med sne, slud, salt på vejene og andre forhold, har haft dens effekt på din bil og det er en god ide at gå bilen igennem, efter denne sæson.

Sommerrengøring – Det første skridt til en sommerklar bil

Når du forbereder din bil til sommeren, er det vigtigt også at fokusere på interiøret. En ren kabine sikrer en behagelig køretur, specielt under de varme måneder. Brug støvsuger og specialrensere til at holde interiøret fri for støv og snavs. Overvej at anvende solskærme til forruden, når bilen parkeres, for at minimere solskader og holde kabinen køligere. Køb en billig håndstøvsuger, til at kunne klare sand- og støvrester, så de ikke trækkes med ind i hjemmet.

Skal I på lang tur? Så pak bilen med et sikkerhedskit:

Forbered en nødpakke med vand, energi gel, solcreme, en førstehjælpskasse med remedier til solbrændthed, solcreme med høj faktor og andre essentielle genstande til sommerkørsel. Sørg for, at din bils nød lys og sikkerhedsudstyr er i god stand, for at være klar til uventede situationer på vejen.

Aircondition tjek

Start med at tjekke bilens aircondition. Efter en lang vinter er det afgørende, at dit AC-system fungerer effektivt, for at holde kabinen behageligt kølig i de varmere måneder. Hvis du bemærker, at luften ikke er så kold som den plejer, eller hvis A/C-systemet udsender mærkelige lyde, er det tid til at få det tjekket og serviceret af en professionel.

Skal I på en lang biltur i ferien? Overvej at få bilens A/C system renset. Dette gør luften renere og frisker, samtidig med at en behagelig duft introduceres i bilen, der giver bedre komfort, på en lang tur.

Ferietjek

Der er ikke noget værre på en køreferie, end at bilen går i stå på vejen. Planlægger du en sommerferie på vejen? Et ferietjek kan give dig ro i sindet. Dette tjek bør omfatte en gennemgang af bilens motor, batteri, dæk, og kølesystem for at sikre, at alt er i orden, før du begiver dig ud på lange ture.

En ting er at der kan opstå fejl, men vi oplever desværre at nogle kunder også snydes af værksteder, der ved at der er tale om turister og derfor giver højere priser eller reservedele af ringere kvalitet, da det er svært at reklamere på reparationer, på tværs af grænserne, hvis der ikke vælges en større europæisk værkstedskæde.

Et servicetjek er din garanti på ferien

Når du får et servicetjek inden ferien, har du dit værksteds garanti for at din bil burde holde. Hvis vi har skiftet en reservedel eller foretaget en reparation, har du 3 års garanti på delen og er derfor dækket ind, hvis en fejl opstår, på netop disse dele.

Dæk og fælge

Forårets begyndelse er også det perfekte tidspunkt at skifte til sommerdæk, hvis du ikke allerede har gjort det når vejret skifter til en 8-10 grader. Sommerdæk yder bedre i varmere vejr og på tørre veje, hvilket forbedrer både sikkerheden og brændstoføkonomien. Husk også at tjekke dæktrykket regelmæssigt, da det kan variere med temperaturændringerne, især med helårsdæk.

Batteritjek

Batteriet kan også have lidt slid over vinteren, så et tjek er vigtigt for at undgå startproblemer. Sommervarmen kan accelerere batteriets forringelse, så det er klogt at få det testet og eventuelt udskiftet, hvis det er nær slutningen af sin levetid.

Ruder og viskere

Tjek vinduesviskerne for slid og udskift dem, hvis nødvendigt, for at sikre god sigtbarhed under sommerbyger. Viskere slides over vinteren og svækkes. Stenslagsreparation eller rudeudskiftning bør også overvejes, hvis din forrude har skader, da varme temperaturer kan forværre eksisterende revner.

El- og hybridbiler

For ejere af el- og hybridbiler er det vigtigt også at fokusere på specifik vedligeholdelse, som kan omfatte batteriets sundhedstjek, kølesystemet for batteriet, og softwareopdateringer, der sikrer optimal ydeevne.

Lad os hjælpe dig med din bil