At lease bil artikelbillede
Mathias Hannibal
Mathias Hannibal

Leasingrådgiver hos Sørby Autocenter

At lease en bil

”Leasing kan være en attraktiv løsning for dem, der ønsker en ny bil oftere eller en billigere første gangs betaling og ønsker en mere forudsigelig økonomi uden de uforudsete udgifter, der kan følge med bilens ældning.”

Når det kommer til at anskaffe en bil, står mange over for valget mellem at købe eller lease. Leasing er en form for langtidsleje af et køretøj, hvor man i stedet for at eje bilen, betaler for brugsretten over en aftalt periode. Denne periode varierer ofte, men kan typisk være 24 til 36 måneder. Leasingaftalen indebærer en initial udbetaling efterfulgt af faste månedlige ydelser.

Disse ydelser dækker bilens værdiforringelse over leasingperioden samt en del af registreringsafgiften. Efter leasingperiodens udløb, afleveres bilen tilbage til forhandleren eller leasingfirmaet. Denne model adskiller sig fra traditionelt bilkøb, hvor man betaler for at eje bilen og står med dens fulde værdi, både i form af omkostninger og værditab over tid.

Det økonomiske aspekt af leasing

Økonomisk set, bør man overveje flere faktorer, når man beslutter sig for, om leasing er den rette løsning. Det centrale spørgsmål er, om leasing økonomisk set er mere fordelagtigt end traditionelt bilkøb. Leasing kan være en attraktiv mulighed, hvis man regelmæssigt ønsker at udskifte sin bil, da det muliggør brug af en ny bil uden de store investeringer og langvarige forpligtelser, som køb indebærer.

Leasing er særligt fordelagtigt for personer, der kører et forudsigeligt antal kilometer årligt og ønsker at undgå de langsigtede økonomiske forpligtelser og værdiforringelse, som følger med bilkøb.

Dog skal man være opmærksom på, at leasing ikke altid kan betale sig for de helt små biler i mini- og mikroklassen fra ny, da den største del af bilens værdi, skal dækkes i den første leasingperiode. Desuden er det vigtigt at sammenligne den samlede økonomiske byrde af leasingaftalen – inklusive udbetaling, månedlige ydelser og eventuelle ekstra omkostninger ved kilometeroverskridelse – med de samlede omkostninger ved køb af en tilsvarende bilmodel.

Liste over mulige udgifter ved leasing:

Før leasingperioden:

Udbetaling: Startomkostningen ved indgåelse af leasingaftalen.

Registreringsafgift: Afhængig af bilens type og værdi. Denne er dog indberegnet i dine månedlige leasingbetalinger

Kreditgodkendelse og administrationsgebyrer: Omkostninger forbundet med oprettelse af leasingaftalen. Hvis du har behov for et lån, som en del af din leasing, f.eks. til udbetalingen på bilen, er det vigtigt at du tager højde for at den månedlige udgift til bilen er højere.

Der kan være forskellige administrationsgebyrer som en del af en leasingaftale. Der er ofte dokumentgebyrer og gebyrer for at sende kopier af aftaler og fakturaer, samt gebyrer for forsinkede betalinger.

Grøn ejerafgift: Når du leaser, skal du betale grøn ejer afgift. Afgiften afhænger af bilens model, dens kilometer pr. liter. Brændstof/kWh og hvilket brændstof den kører på. Du kan beregne og læse mere om den grønne ejerafgift på en bil du har kigget på Motorstyrelsens hjemmeside.

 

Under Leasingperioden:

Månedlige Leasingydelser: Fast månedlig betaling for brugen af bilen. Dette er den pris du ser som det første på alle leasingbiler, denne pris er næste altid uden moms når du ser den og det er vigtigt også at have med i tankerne at denne pris ikke inkluderer dine månedlige udgifter til forsikringen og grøn ejerafgift.

Forsikringsomkostninger: Når du leaser, er der ofte en obligatorisk ansvars- og kaskoforsikring, i tilfælde af større ulykker hvor det er nødvendigt at erstatte bilen.  Nogle aftaler har service og værksted inkluderet i aftalen, derfor er det vigtigt at tale med en leasingrådgiver, inden du bestiller en leasingbil.

Der kan være mange fordele, der gør at en leasingbil er lidt dyrere end på diverse tilbudssider. Derfor anbefaler vi at tale med stederne, du overvejer at lease fra og sammenligne forskellene i services og fordele.

Service og vedligeholdelse: Tag højde for løbende vedligeholdelsesudgifter, medmindre det er inkluderet i leasingaftalen. Det kan være en fordel at sikre sig en leasingaftale hvor service og små reparationer er inkluderet, der kan være meget ro i maven, ved at betale lidt ekstra for denne sikkerhed.

Kilometerbegrænsning: Omkostninger ved overskridelse af aftalt kilometerantal. Det er desværre ofte at leaser, undervurderer deres behov for kilometerforbrug, derfor er det vigtigt at ligge ekstra kilometer til det forventede forbrug. Selv om det primære formål med at lease, er at have en bil at køre i til/fra arbejde, men den frihed og de muligheder der kommer med at have en bil. Gør at man af og til beslutter at køre til forskellige ting i sin fritid og naturligt laver flere ting ude fra hjemmet.

 

Efter Leasingperioden:

Afleveringsomkostninger: Udgifter til reparation af eventuelle skader og normal slitage. Det er vigtigt at fastslå hvad der betragtes som naturlig slitage og hvilke mindre mærker og skader der ikke er dækket ved aflevering af bilen.

Meromkostninger ved ekstra kilometer: Ekstra betaling, hvis den aftalte kilometergrænse er overskredet.

Afbrydelsesgebyrer: Hvis leasingaftalen opsiges før tid, kan der være udgifter forbundet med dette, forhør dig om dette, inden indgåelse af aftalen.

Nedskrevet værdi: Når det kommer til leasing, er nedskrevet værdi et centralt økonomisk begreb. Nedskrevet værdi refererer til den estimerede værdi af leasingbilen ved leasingperiodens afslutning. Denne værdi er afgørende, da den bestemmer de månedlige leasingydelser.

 

I leasingaftalen fastsættes en forventet restværdi, som er bilens værdi efter leasingperioden, og denne værdi påvirker den samlede leasingomkostning. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan restværdien beregnes og påvirker den samlede økonomi i leasingaftalen. Den nedskrevne værdi kan også have indflydelse på eventuelle ekstraomkostninger ved aflevering af bilen, hvis den reelle tilstand afviger fra den forventede ved kontraktens start.

Leasingtyper og forskellen på dem

Der er forskellige udgaver af leasing, med forskellige fordele og forskellige konsekvenser for økonomien. Det kan være en højere månedlig ydelse, en større slutbetaling eller at et endeligt køb af sin leasingbil.

Finansiel Leasing:

Her betaler leaseren for brugen af køretøjet og står ofte for vedligeholdelse og forsikring. Finansiel leasing er mere som en langtidsudlejning, hvor leaseren typisk har en mulighed for at købe køretøjet ved leasingperiodens udløb. Denne type leasing indebærer som regel, at leaseren bærer risikoen for bilens værdiforringelse.

Operationel Leasing:

Denne type leasing ligner mere traditionel leje. Leasingfirmaet, som ejer køretøjet, står for vedligeholdelse og ofte også forsikring. Ved afslutningen af leasingperioden returneres køretøjet tilbage til leasingfirmaet. Her bærer leasingfirmaet risikoen for bilens værdiforringelse og restværdi.

Flexleasing:

Dette er en særlig leasing metode med henblik på køb af bil. Hvor man kan fordele betaling af registreringsafgiften over en leasingperiode, for at sprede udgifterne til købet af en bil, ud over længere tid.

Bil-abonnement:

En ny form for leasing, ofte kaldet mini-leasing, hvor alle udgifter er inkluderet i et fast månedligt beløb. Du binder dig kun for tre-seks måneder og har en måneds opsigelse. Her er første udbetaling ofte lavere, men samlet udgifter højere over en kortere periode.

Overvejelser mellem leasing og køb af bil

Sammenlign økonomisk: Vurder den samlede økonomiske belastning ved leasing kontra køb. Inkludér alle omkostninger forbundet med leasing, så som udbetaling, månedlige ydelser og eventuelle ekstraomkostninger, sammenlignet med købsprisen, vedligeholdelse og værdiforringelse ved køb. Overvej om flexleasing er en bedre mulighed for dig. Vil du gerne kunne skifte bilmodel løbende eller vil du helst gerne eje en bil ved endt leasing?

Overvej langsigtede økonomiske konsekvenser: Ved leasing opbygger du ikke ejerkapital i bilen, mens køb kan give en eventuel videresalgs- eller bytteværdi. Skal dit leasingselskab sælge bilen videre efter endt brug? Det kan betyde at der er behov for at få dækket et større beløb af bilens samlede værdi.

Vurdér kørselsbehov: Leasingaftaler inkluderer ofte kilometerbegrænsninger. Det er vigtigt at vurdere, om din forventede kørselsmængde passer inden for disse begrænsninger. Hvor stor indvirkning vil dit kilometerforbrug have på bilens kilometerstand? Vil du være behov for at afskrive så meget på bilens værdi at det vil være mest økonomisk at eje bilen efter endt leasing?

Overvej bilens vedligeholdelse og forsikring: Undersøg om disse er inkluderet i leasingaftalen, og hvordan det sammenligner med omkostningerne, hvis du ejede bilen. Det kan være en fordel at lease med en værkstedsaftale, hvis din leasingudbyder har eget værksted og faktisk ende i besparelser i det lange løb.

Opsigelsesbetingelser og fleksibilitet: Leasing kan give mere fleksibilitet til at skifte bil oftere, men vær opmærksom på vilkårene for at opsige leasingaftalen før tid. Der findes leasingaftaler hvor bytter af bilmodeller er en del af aftalen, de er ofte dyrere, men hvis man gerne vil prøve forskellige bilmodeller af inden køb eller vil skifte til nyere modeller løbende, kan denne leasingform være en fordel.

Hvad sker der ved endt leasing?

Aflevering af Leasingbilen: Når leasingperioden slutter, skal bilen afleveres tilbage til leasingfirmaet. Her vil bilens tilstand blive inspiceret. Det er vigtigt at forberede sig på potentielle omkostninger for reparation af skader eller slid, der overstiger det forventede.

Uafhængig vurdering af bilens tilstand: Forud for aflevering, overvej at få bilen inspiceret af en uvildig tredjepart for at vurdere eventuelle omkostninger. På denne måde har du en professionel vurdering, fra et værksted, der ikke har en økonomisk interesse i at finde fejl.

Nedskrevet værdi: Inden du skriver under på din kontrakt, er det vigtigt at gøre det klart ud fra kontrakt og samtale med dit leasingfirma, hvad den nedskrevne værdi på bilen er i løbet af leasingperioden og om der er en efterbetaling på den nedskrevne værdi for bilen.

Især er det vigtigt at kende sin risiko for om man kan have ekstra udgifter når man afleverer bilen.

Ingen videresalgsværdi: Husk, at du ikke får nogen økonomisk kompensation ved tilbagelevering af leasingbilen, i modsætning til ved salg af en købt bil.

Kontakt os for at høre mere om leasingmuligheder

At vælge den rette leasingaftale er en kompleks beslutning, som kræver grundig overvejelse og rådgivning. Det er vigtigt at have en dybdegående samtale med din leasingrådgiver om de forskellige leasingmuligheder, herunder finansiel og operationel leasing.

En leasingrådgiver kan hjælpe med at belyse fordelene og ulemperne ved hver mulighed og sikre, at du forstår alle aspekter af aftalen, såsom økonomiske betingelser, kilometerbegrænsninger og afleveringskrav. En velinformeret beslutning sikrer, at du vælger den leasingløsning, der bedst opfylder dine personlige og økonomiske behov.

Hos Sørby Autocenter, sidder Hannibal klar til at guide og vejlede dig, til din næste leasingbil. Det handler om at finde en bil og løsning, der passer til dine drømme og behov og det starter med en grundig samtale med dig.

Lad os hjælpe dig med din bil